|
Skrevet af Arne
|
|
Fredag, 14 August 2009 12:49 |
|
Tingbjerg Fritid er et SBBU klubtilbud, udviklet på basis af over 50 års erfaring. Det er bl.a. anderledes ved at være et åbent, gratis tilbud for alle børn og unge i et multikulturelt område Tingbjerg Fritid en ny type fritidstilbud for børn og unge i alderen 10 - 23 i Tingbjerg. Tingbjerg Fritid er stiftet af SBBU og er udviklet i samarbejde med distriktsforvaltningen. Børn og Unge udvalget i København har tiltrådt SBBU`s tilbuds beskrivelse og den driftsoverenskomst der er udarbejdet i samarbejde med distriktsforvaltningen. Tingbjerg Fritid er et gratis og åbent tilbud for alle større børn og unge bosiddende i Tingbjerg. (ca 900)
Etableringen af fritidstilbuddet baseres på en åbenhed der vil tiltrække børn og unge og grupper af unge i forskellige sammenhænge. Tingbjerg Fritid medvirker til øge fortrolighed med demokratiske værdier i et multikulturelt område så børn og unge kan erfare at de gennem demokratisk aktivitet kan opnå indflydelse på og få ansvar for forhold der vedrører dem selv. Tingbjerg Fritid bidrager til at udvikle børn og unges selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber som en del af det danske samfund. Tingbjerg Fritid startede op d 01.08.08 og indgår i et samarbejde med heldagsskolen i Tingbjerg. Tingbjerg Fritid er en dynamisk institution, hvor eksisterende viden og erfaring fra godt klubarbejde med unge naturligvis konstant udvikler sig.
Fritidstilbudet Tingbjerg Fritid indeholder netcafe, bondegård med forskellige dyr, Bokart og crossmaskiner, kreative værksteder, musik studie, ture ud af huset, kriminalitets forebyggende arbejde bl.a. via SSP og et tæt formaliseret samarbejde med Tingbjerg Heldagsskole. Der arbejdes med demokratisering idet der i stedet for en decideret forældrebestyrelse er oprettet et brugerråd med det formål, at give de unge større indflydelse på Tingbjerg Fritids aktiviteter samt skabe et læringsrum for de demokratiske principper og spilleregler der er gældende i dagens Danmark.
|
|
Sidst opdateret Søndag, 23 August 2009 13:27 |