|
Skrevet af Administrator
|
|
Tirsdag, 09 Juni 2009 21:03 |
|
Tingbjerg Fritids mission er at udvikle børn og unge til at blive alsidige demokratisk tænkende og handlende mennesker. Mennesker, der tager ansvar for det fællesskab som samfundet er baseret på, men som samtidig tør at være individer og tage ansvar for egen handling og holdning.
Den pædagogiske praksis tager afsæt i 4 grundlæggende værdier:
- Dialog
- Tillid
- Respekt
- Mangfoldighed
For at skabe et innovativt læringsmiljø, der giver plads til at styrke det enkelte barns kompetence, er dialogen altafgørende. Uanset om barnet er 6år og lige begyndt i skole eller om den unge er 22år og skal finde sine egne ben i samfundet, er en anerkendende og respekfuld dialog afgørende i det pædagogiske arbejde. For at kunne hjælpe og støtte et andet menneske må man som voksen turde at være ydmyg og søge at forstå barnet eller den unge. Så længe vi ikke forstår deres virkelighed og verdensanskuelse vil det være en næsten umulig opgave at hjælpe eller støtte den unges personlige udvikling.
Der skal være plads til forskellighed og Tingbjerg Fritid værner derfor om nærværet til den enkelte unge. Alle børn og unge har individuelle behov for voksenkontakt, men alle har de brug for en nuanceret voksengruppe de kan støtte sig til når livet er svært - men også når det er sjovt. Tingbjerg Fritid har prioriteret at medarbejdergruppen er nuanceret i såvel alder, køn, uddannelse som etnicitet. Dette skaber dynamik i forhold til arbejdet med unge og deres forældre, men skaber ligeledes et udviklende læringsmiljø for medarbejderne.
En anerkendende tilgang og respekt for hinandens forskellighed som mennesker, er en bærende værdi i Tingbjerg Fritids pædagogik, både i forhold til børn og unge, men i ligeså høj grad i forhold til forældre, kolleger og samarbejdspartere. |
|
Sidst opdateret Søndag, 23 August 2009 13:29 |