|
Skrevet af Administrator
|
|
Onsdag, 12 August 2009 00:00 |
|
Velkommen til Fritidshjemmets hjemmeside (6-10 år)
Det lille Fritidshjem
Åbningstider: Mandag til fredag kl. 06:00 til 17:45.
Fritidshjemmet er et lille og trygt fritidstilbud til børn, der ikke går på Tingbjerg Heldagsskole. Der åbnes kl. 6.00 om morgenen, hvor de børn, der har brug for pasning før skoletid kan spise morgenmad.
Når skoledagen er forbi begynder en hyggelig dag på fritidshjemmet. Børnene kommer fra nære og fjerne skoler i Hovedstadsområdet. Såfremt børnene ikke kommer til aftalt tid, informeres forældrene med det samme.
Fritidshjemmet værdsætter et stækt samarbejde med forældrene. Der arbejdes i alle sammenhænge på at etablere en tryg og åben dialog. Fritidshjemmet er ikke kun børnenes fristed, men lige så meget forældrenes ejerskab.
Fra maj til oktober lukker vi grupperum og værksteder for at bruge vores store byggelegeplads, hvor aktiviteterne er mange. Her kan børnene blandt andet: - ride på heste - bygge huse - bage snobrød - passe kaniner og meget mere.
I vinterhalvåret bruger vi vore faste grupperum, hvor børnene kan være kreative, lave mad, spille brædtspil, dyrke teater og en masse andet sjovt. Vi forsøger altid at justere rammerne så tilbuddene er attraktive og lærerige for den børnegruppe der er på fritidshjemmet
Der arrangeres i løbet af året udflugter for fritidshjems børnene og såfremt børn og forældre ønsker det plejer der at være en årlig overnatning i enten efterårs eller vinterferien.
Såfremt man ønsker en rundvisning kan fritidshjemmet kontaktes direkte.
Pladsanvisning til fritidshjemmet sker via:
Pladsanvisningen for Skole-institutioner & Fritidshjem Frederiksborggade 15, 3.sal, po.boks 2220 1018 København K Telefon: 3317-1000
|
|
Sidst opdateret Torsdag, 20 August 2009 12:18 |